Brev vedr. Forståelsespapirer

Læs her Kredsens brev til Hillerøds politikkere vedr. den manglende dialog om rammesætning og forståelsespapirer

              Hillerød d. 17. december 2013

Til Børne – og Familieudvalget

Vedr. Aflysning af en møderække om drøftelser af aktive forståelsespapirer mellem Hillerød Kommune og den lokale Lærerkreds.

Hvem er det der bremser dialogen?

DLF, Kreds 30 Hillerød Lærerkreds undrer sig meget over, at Skoleafdelingen ser sig nødtaget til, at aflyse en møderække med Kredsen om udarbejdelsen af aktive forståelsespapirer om rammerne for lærernes arbejde for skoleåret 14/15.

Børne- og Familieudvalget besluttede i sommer, at Forvaltning og Kreds skulle forsøge at udarbejde aktive forståelsespapirer.

Dette har Kredsen meldt ud til alle lærerne på skolemøder og samtidig tydeligt signaleret, at vi anbefaler ” ro på” – Kredsen er i dialog med forvaltningen.

Vi er ikke i dialog længere.

Det er vigtigt for os, at I bliver orienteret om, at fraværet af dialog, ved aflysningerne af den planlagte møderække, belaster arbejdsmiljøet på skolerne.

Vi håber, at I vil være med til at aktivere den p.t. aflyste proces, med henblik på at dialogmøderne kan starte op i begyndelsen af det nye år.

Jeg ser frem til jeres svar.

Venlig hilsen

På kredsens vegne

Berit Halskov
Kredsformand
DLF, Kreds 30
Hillerød Lærerkreds

 

 

 

 























































 

Din kommentar

Emner

Målgruppe